Ottilia Hotel

Ottilia Hotel, Brøchner Hotels

Hotel Ottilia er Carlsberg Byens nye hotel. Hotellet der åbnede i januar 2019, er indrettet i Carlsbergs historiske bygninger ved foden af Valby Bakke i København. Arkitema Architects har stået for transformationen af bygningerne fra bryggeri til hotel. Nærmere bestemt er hotellet beliggende i det gamle maltmagasin og den fredede lagerkælder 3, der er kendt for de ikoniske guldcirkler.

Selve indretningsdelen med alt inventar og interiør, er udformet af indretningsarkitekterne Morten Hedegaard fra ASITE og Mette Fredskild fra MFD. 

Komplet Interieur vandt opgaven med produktion, levering og montering af inventaret til samtlige hotellets 155 værelser. En meget kompleks leverance, da her er tale om et multimateriale projekt hvor samspillet imellem de forskellige materialer kan være udfordrende i såvel produktions- som installationsprocessen.

Leverancen, hvor alt er specialfremstillet, består af badeværelsesløsning med udstanset stålvask integreret i skab, specialfremstillede boksmadrasser, den ikoniske læderhynde i det runde vindue samt sengegavle og sideborde i Corian.

Monteringen af de 155 værelser blev gennemført på bare 4 uger. En stor tak til vores projektleder Pia Thind for en sikker og professionel styring af hele projektet.